
"Det var en øjenåbner at flytte til Esbjerg. Esbjerg gør meget for nye tilflyttere og for unge, som arbejder i byen"
Stillingsopslagene til Co-Business Graduate Programmet (Co-Bu) 2022 er blevet offentliggjort og i den forbindelse, har vi taget en snak med de, der allerede er graduates i Programmet.
Vi har spurgt dem om, hvordan det er at starte som graduates, hvordan det er at være i Esbjerg eller komme retur til Esbjerg og ikke mindst, hvilke ord de vil give kommende ansøgere med på vejen.
I denne artikel kan du læse om Arshad og Mathilde. To tilflyttere fra henholdsvis Århus og Nordjylland, der begge valgte at komme til Esbjerg for at tage del i Graduate Programmet og få styrket deres kompetencer samt faglighed.
I Sikkerhedsstyrelsens farverige rammer lander to graduates i to sofaer foran to kameraer. Arshad Masood, der er graduate her i Sikkerhedsstyrelsen, har taget imod os og Mathilde Torp Villadsen, der er graduate hos telesikring. Sammen er vi gået op til anden sal og har begivet os gennem både den røde, den grønne og den blå afdeling i Sikkerhedsstyrelsen, for til sidst af finde os til rette i den gule afdelings sydvestvendte hjørne.
Altså en af de ting, der har overrasket mig ved programmet, det var helt sikkert, at vi graduates var rigtig hurtige til at etablere et fællesskab, begynder Arshad og uddyber,
Vi mødte hinanden i juni måned, og så var vi allerede ude i september måned, hvor vi faktisk ikke havde været på noget teambuilding endnu, for at hygge og være sammen.
At vi allerede er blevet en del af et hold, er en af de ting, der har været mest overraskende, synes jeg.
Også Mathilde deler denne oplevelse og tilføjer,
Ja, og allerede nu så kort tid inde i forløbet, kan vi bruge hinanden - selvfølgelig socialt som Arshad fortæller, men også fagligt i forhold til nogle af de arbejdsopgaver som vi sidder med.
Introduktionen til de øvrige graduates og det efterfølgende sammenhold imellem dem står dog ikke alene, i forhold til de gode oplevelser Mathilde og Arshad allerede har haft. Også deres modtagelse og ankomst hos deres første Co-Bu virksomheder, er noget de særligt fremhæver.
Hos Sikkerhedsstyrelsen har det været megafedt at starte, fortæller Arshad og fortsætter, da jeg begyndte som graudate hos Sikkerhedsstyrelsen, blev jeg introduceret til alle, og folk fik at vide hvilken rolle, jeg skulle udfylde herude.
Jeg oplever også, at der er et rigtig stort fokus på, at når man står på den anden side efter ens rotation, så skal man være tilfreds med sit ophold, og derfor er der også meget fokus på ens ønsker undervejs, hvilket jeg synes har været rigtig fedt.
Hos telesikring har det også været en rigtig god opstart, siger Mathilde opfølgende og uddyber,
Da jeg startede havde vores HR-medarbejder planlagt et to ugers forløb, hvor jeg kom ud i nogle af virksomhedens forskellige afdelinger og fulgte nogle medarbejdere, så jeg hurtigt kunne få en grundlæggende forståelse for forretningen.
I min rolle har den forståelse været vigtig, da jeg arbejder tæt sammen med nogle nøglepersoner i virksomheden, og kommer helt tæt på de beslutninger, der vil påvirke virksomhedens fremtid.
Samtidigt er telesikring en mellemstor virksomhed, hvor der er ikke så langt fra tanke til handling, hvilket betyder, at man har mulighed for at komme med ideer og inputs - og være med til at gøre ideerne til en realitet.
FAKTABOKS:
I Co-Business Graduate Programmet roterer hver graduate helt unikt mellem flere forskellige virksomheder i syv måneder ad gangen. Afslutningsvist returnerer hver graduate til deres første virksomhed i de sidste tre måneder.
Co-Business graduate Programmet starter hvert år i september.
Hvert efterår kan man møde os og høre mere om graduate programmet ved diverse online- og offline arrangementer samt karrieremesser.
I januar bliver der hvert år offentliggjort nye stillinger.
Co-Business graduate Programmet er udviklet og faciliteret af Education Esbjerg.
Vi samarbejder med forskellige virksomheder i Sydvestjylland.
Indtil videre har vi samarbejdet med følgende virksomheder:
Blue Water Shipping,
Deloitte,
Esbjerg Kommune,
Kirk Larsen & Ascanius,
Semco Maritime,
Sikkerhedsstyrelsen,
Telesikring
Viking Life-Saving Equipment.
Fra starten oplevede jeg helt tydeligt, at ledelsen gerne ville lytte til mig. Den tiltro man får som graduate er fed at opleve, når man stadig er nyuddannet og endnu ikke har en masse erfaring at støtte sig opad
Selvom det efterhånden er nogle måneder siden, at de startede hos deres virksomheder, er deres begejstring ikke blevet mindre for deres virksomheder. Det bliver særligt tydeligt, da de begynder at fortælle om den tillid, de oplever at virksomhederne udviser til dem.
En af de fede oplevelser, som jeg har fået her hos Sikkerhedsstyrelsen, har været i forbindelse med mit arbejde som projektleder. Projektledelse har altid interesseret mig, og derfor er det ekstra spændende for mig at have fået lov til at få mit eget og vigtige projekt her, fortæller Arshad og uddyber sin oplevelse, jeg oplevede nemlig en særlig tro på og tillid til mig, da jeg allerede efter to uger her skulle op og præsentere for cheferne og direktørerne til det store strategimøde, og det, syntes jeg bare, var megafedt.
Hos telesikring har jeg også oplevet tillid fra dag ét, fortsætter Mathilde, som blandt andet ser det i en ide, hun præsenterede i begyndelsen af sin rotation,
Fra starten oplevede jeg helt tydeligt, at ledelsen gerne ville lytte til mig. Jeg kom med en idé i forhold til virksomhedens projektstyring, hvilket har resulteret i, at jeg lige nu er i gang med at arbejde på en projektmodel. Den tiltro man får som graduate er fed at opleve, når man stadig er nyuddannet og endnu ikke har en masse erfaring at støtte sig opad.
Og så er det også bare fedt, at man kan komme ud på en arbejdsplads, som også er villig til at lade én afprøve ens interesseområder, tilføjer Arshad og bliver efterfulgt af Mathilde, som supplerer,
Lige præcis! Man kommer ud og får prøvet kræfter med de interessefelter, man har haft på studiet.
Jeg tror, der er lidt for enhver smag, og de mange muligheder, der er her, både ift. jobmuligheder efter graduate forløbet, men også i forhold det sociale og de fritidsaktiviteter der er her i Esbjerg som by, har været en øjenåbner for mig
Udover at være faldet god til i deres første Co-Bu virksomheder er de to tilflyttere også faldet godt til i deres nye hjem i deres nye by.
Det har været fint at flytte til Esbjerg, fortæller Mathilde, der er flyttet hertil fra Vejle sammen med sin kæreste, og hun forklarer videre beslutningen,
Min kæreste arbejdede i forvejen her, og da jeg så også fik arbejde her, så kunne vi lige så godt flyttehertil. Det var også nemt at finde en bolig. Vi kom i kontakt med tilflytterservice og kort tid efter havde vi fundet et sted at bo, lidt udenfor Esbjerg.
For mig har det også været fedt at flytte til Esbjerg, fortæller Arshad og uddyber,
Jeg tror, det der har været det fede sammenlignet med dengang, jeg flyttede til Århus, det har været, at der er mange forskellige muligheder for bopæl. Det var nemt at finde et sted, hvor jeg var tilfreds med det område og det kvarter, som jeg kom til at bo i. Og så har det været muligt at finde et sted, der både er tæt på min arbejdsplads og byen.
Noget af det, der har været med til, at de to har kunnet falde godt til i deres nye hjem, har været de ting, som de har fundet ud af, at Esbjerg har at byde på, fortæller de.
Man har den her forestilling om at Esbjerg ikke ligefrem er verdens største by, men når man rent faktisk kommer hertil, så får man et indblik i byen og oplever, at man har mange af de samme muligheder her i Esbjerg, som man også har i for eksempel Århus, som jeg er flyttet hertil fra.
Jeg tror, der er lidt for enhver smag, og de mange muligheder, der er her, både ift. jobmuligheder efter graduate forløbet, men også i forhold det sociale og de fritidsaktiviteter der er her i Esbjerg som by, har været en øjenåbner for mig, fortæller Arshad blandt andet og Mathilde tilføjer,
Jeg synes helt klart også, at det var en øjenåbner at flytte til Esbjerg. I Esbjerg gøres der meget for nye tilflyttere i form af hjælp til at finde bolig fra tilflytterservice, og derudover findes der også gode tiltag for unge som arbejder i byen. Der findes blandt andet ESKAN-netværket, hvor vi graduates har været med til et arrangement.
Jeg tror, der er lidt for enhver smag, og de mange muligheder, der er her, både ift. jobmuligheder efter graduate forløbet, men også i forhold det sociale og de fritidsaktiviteter der er her i Esbjerg som by, har været en øjenåbner for mig
Nye bekendtskaber, som dem man kan få igennem ESKAN-netværket, kommer de to graduates også til at få inden længe, når der kommer en håndfuld nye graduates her til Esbjerg. I 2022 vil der nemlig blive optaget mellem 15 og 20 nye graduates i Co-Business Graduate Programmet og til de kommende ansøgere, har Arshad og Mathilde da også et par ord, de vil give dem med på vejen.
Jeg valgte selv graduate programmet pga. det faglige og den erfaring, som jeg kunne få ud af at komme i rotation mellem tre forskellige virksomheder i løbet af en to-årig periode. Nu vil jeg gerne opfordre andre til at ansøge, så mine ord må være - ansøg, ansøg, ansøg – hvis man er på udkig efter et program, der kan være med til at kickstarte ens karriere, fortæller Mathilde og bliver efterfulgt af Arshad,
Nu siger Mathilde ”Ansøg”, og jeg vil også bare sige, at man skal virkelig ansøge, hvis man er på jagt efter udvikling og på jagt efter udfordringer, fordi det er det, som det her graduate forløb tilbyder.
Man udvikler sig hele tiden, når man er de forskellige steder, og man udvikler hele tiden sine kompetencer.
Så hvis man er en person, der godt kan lide forskellige ting og prøve kræfter med forskellige arbejdsområder og forskellige virksomheder, så er det helt sikkert det her program, man skal ansøge.
Men hvad var egentlig Arshad og Mathildes egen motivation for at blive en del af Co-Business Graduate Programmet? For dem spillede udviklingspotentialet og muligheden for at få en bred vifte af kompetencer en særlig rolle, fortæller de.
Jeg så helt sikkert fordelen i at være i et graduate program, hvor man kunne få lov til at rotere på tværs af virksomheder i stedet for den klassiske, hvor man roterer på tværs af afdelinger, fortæller Arshad og understreger, at det ikke kun er en holdning, han har haft, og fortsætter
Det fede ved Co-Business graduate programmet, synes jeg stadig, er, at man får muligheden for at komme rundt til nogle forskellige virksomheder, som arbejder i forskellige brancher, og som måske også indeholder forskellige kulturer og forskellige arbejdsgange.
Det gør, at når man står på den anden side, så står man med helt nye kompetencer, som man kan trække på. Det sikrer os uden tvivl også et solidt netværk i Esbjerg.
Mathilde nikker og tilføjer,
Jeg ser det også som en fordel, at vi kommer igennem de her rotationer, og får mulighed for at få erfaringer fra tre forskellige virksomheder.
Samtidigt er vi et hold af graduates, som kan bruge hinanden både fagligt og socialt, selvom vi ikke er på den samme arbejdsplads til dagligt.
Jeg tror virkelig, at graduate programmet kan være givende for ens fremtidige karriere.

Arshad Masood
- 28 år
- Tilflytter til Esbjerg fra Århus.
- Arshad er udannet civilingeniør i værdikæder og innovationsledelse fra Aalborg Universitet
- Skal i rotation ved Sikkerhedsstyrelsen, Semco Maritime og Blue Water Shipping.

Mathilde Torp Villadsen
- 25 år gammel
- Er flyttet til Esbjergområdet fra Vejle.
- Kandidat i IT-Ledelse fra Aalborg Universitet.
- Skal i rotation ved telesikring, Viking Life-Saving Equipment og Sikkerhedsstyrelsen.

Her ses alle graduates, som deltager i Co-Business Graduate Programmet årgang 2021.
Foto: Education Esbjerg
til co-business graduate hold 2022 samarbejder vi med:





