fbpx

Så er de i gang: Graduate hold 2022

Mød de nye graduates - hold 2022

Vi gentager succesen og har igen budt velkommen til nye graduates.

D. 1. september 2022 er første arbejdsdag for vores nye graduates, de er spændte og vi er spændte. Mød dem herunder - og så glæder vi os til, at I skal følge med i deres rejse de næste to år.

lasse

Lasse Kobborg Knudsen er 28 år. Han har en kandidat i filosofi med sidefag i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Han starter sit forløb ved Kirk Larsen & Ascanius

”Co-Bu graduate programmet er noget helt unikt, og jeg kunne ikke lade være at søge. Det er en rigtig spændende mulighed, at få lov at stifte bekendtskab både med flere forskellige virksomheder, men også flere forskellige brancher. Jeg håber at få en masse erfaring og ansvar. Jeg skal være på sporet organisationsudvikling, hvor jeg blandt andet skal arbejde med bæredygtighed, og jeg håber at blive endnu skarpere på dette område, så jeg i fremtiden kan være et aktiv for virksomheder ift. at skabe bæredygtig impact”.

Alexander

Alexander Lyngholm Thomsen er 26 år. Han er uddannet Cand.Merc.Finance fra Aarhus Universitet og han starter sit forløb ved Blue Water Shipping.

”Jeg valgte at søge dette graduate program, da jeg synes, det er spændende at få lov til at rotere rundt i forskellige virksomheder i stedet for afdelinger, som graduate programmer normalt tilbyder. Jeg tror, at det kommer til at gøre mig til en mere robust medarbejder med større forståelse i flere forskellige kontekster. Jeg har en forventning om en stejl læringskurve, hvor jeg bliver udfordret fagligt fra mange forskellige vinkler. Derudover forventer jeg at få et bredt netværk, som jeg kan få gavn af fremadrettet og jeg håber på, at dette kan være et springbræt til en god stilling efter forløbet”.

Christina

Christina Rahbek er 28 år. Hun er uddannet Cand.merc International Economic Consulting fra Aarhus Universitet - og hun starter sit forløb ved Semco Maritime.

”Co-Business Graduate Programmet er et anderledes graduate program, hvor der er god rotation i forskellige virksomheder og et godt støttende forløb med Education Esbjerg. Jeg forventer en del læring, samt at anvende min teoretiske viden fra universitet til noget praktisk og hands-on – og så håber jeg at få mulighed for at mærke efter, hvilke kompetencer og arbejdsopgaver der passer bedst til mig. Inden jeg søgte programmet kendte jeg ikke til Esbjerg, men jeg ser frem til at flytte hertil og udforske byen”.

Co-bu nye graduates 2022

ANDREAS

Andreas Utiger Voss er 24 år. Han er uddannet cand.merc.bi fra Århus Universitet. Andreas er oprindelig fra Esbjerg og er nu flyttet tilbage til byen. Han starter sit forløb ved VIKING Life-Saving Equipment.

”Jeg valgte at søge programmet, da jeg ville undersøge mulighederne for at komme tilbage til Esbjerg, og det var en interessant chance for at få kendskab til forskellige brancher inden for fagområdet. Jeg forventer det bliver lærerigt med forskellige opgaver indenfor mit område og jeg håber på at jeg kan blive mere sikker på hvad jeg har lyst til at arbejde med inden for BI og IT”.

TOBIAS

Tobias Rosenberg Petersen er 26 år. Han er uddannet kandidat i IT, kommunikation og organisation fra Århus Universitet og han starter sit forløb ved Blue Water Shipping

”Jeg føler, at muligheden for at komme ud i flere forskellige virksomheder og prøve kræfter er enormt spændende. Netop fordi arbejdsopgaverne kommer til at være meget forskelligartede, føler jeg, at jeg får en meget unik profil. Jeg forventer at lære en hel masse, og at skabe mig et godt netværk her i Esbjerg. Jeg forventer også, at de virksomheder som jeg bliver en del af, er villige til at investere i at dygtiggøre mig, ligesom jeg naturligvis selv vil gøre en kæmpe indsats for at få det maksimale ud at min tid hos dem. Jeg kender ikke vanvittig meget til Esbjerg i forvejen, jeg har familie, der bor her – men jeg er allerede flyttet hertil fra Herning for at lære byen at kende inden programmet starter”.

hadia

Hadia Chaman er 28 år. Hun er uddannet Cand. mag i International virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet Odense. Hun starter sit forløb ved Esbjerg Kommune.

”Jeg havde og har heller ikke hørt om et lignende graduate program, der giver en muligheden for at vokse på så kort tid ved, at man prøver så meget forskelligt af i løbet af programmet. Derfor måtte jeg gribe muligheden og søge det. Så jeg forventer, at jeg rent fagligt vokser for hver rotation, og jeg får skabt mig et netværk og personlige relationer gennem forløbet, som jeg kan bygge videre på lang tid efter, programmet er ovre”.

Meltem

Meltem Güzel er 25 år. Hun er uddannet can.merc. i Styring og Ledelse og hun starter sit forløb ved Deloitte.

”Jeg synes graduate programmet er en god mulighed for at kunne udvikle på mig og mit kompetenceniveau. Derudover får jeg mulighed for at bruge lidt fra min teoretiske baggrund i praksis og opleve flere forskellige arbejdsmiljøer. Jeg har boet i Esbjerg i snart 6 år, så jeg kender en del til byen nu og jeg vil gerne blive boende i byen – så jeg håber også på, gennem programmet, at kunne finde min fremtidige plads i arbejdslivet".

Prev IRENE VISER SEMCO MARITIME FREM
You can enable/disable right clicking from Theme Options and customize this message too.

3 mdr. før opstart

PRE-BOARDING

I Pre-boarding perioden gælder det om, at du kommer godt på plads, og er klar til at din karriere skal starte. Derfor har vi sammensat et program med det formål at hjælpe dig med alt det praktiske. Klik videre og læs om de konkrete tiltag.

I et samarbejde med Esbjerg Tilflytterservice står vi klar til at hjælpe dig med at finde den rette lejebolig, eller kontakter til ejendomsmæglerne i byen, hvis du skal købe en bolig. Som en del af pakken får du en introduktion til det område, hvor du skal bo. Du skal altså ikke lede efter supermarkedet, det lokale pizzeria eller hvad du har brug for. Ligeledes kan vi hjælpe dig med et overblik over Esbjergs sociale og faglige netværk.

Har du evt. en medflyttende partner, så kan vi hjælpe ham/hende med at få drømmejobbet. I et samarbejde med Esbjerg Tilflytterservice kan vi guide og formidle jobmuligheder ved at kontakte vores lokale virksomhedsnetværk med henblik på at afsøge jobmuligheder, der passer til partnerens erfaring og kompetencer. Denne proces foregår i tæt samarbejde med erhvervscentret Business Esbjerg.

Der er også mulighed for at få individuel sparring ift. optimering af CV, brug af jobportaler, netværk og sociale netværk samt tips til uopfordrede og opfordrerede ansøgninger.

Vi inviterer hele Co-Bu holdet til at opleve Esbjerg. Vi skal besøge hele havneområdet, den smukke natur omkring Vadehavet og meget mere. Er du dygtigt til at gætte huspriser, så kan det blive til din fordel, når vi sammen med en lokal ejendomsmægler bevæger os ud på ”Gæt prisen på huset”. Du vil også få mulighed for at blive introduceret til Esbjergs kulturelle seværdigheder.  

Close Bitnami banner
Bitnami